Danskernes rekreative uderum er populære som aldrig før og med god grund, hvis du spørger os. Er din terrasse fra en tid, hvor der bare skulle være plads til et plastikhavebord og fire stole, og hvor terrassen kun blev brugt på de bedste danske sommerdage? Vi kan opfylde dine drømme om terrasselivet udendørs, hvor vi rigtigt kan mærke naturen og se det grønne gro.
Overalt er der muligheder, og vi kommer gerne og ser på din have med friske øjne og giver vores professionelle bud på, hvor dine terrasser kunne placeres, og naturligvis hvordan de forbindes med stier, der skaber netop den funktion og æstetik, der passer til dit haveliv.
Ring til Den unge Gartner på 44 99 54 80 eller send os en besked ved og udfylde formularen til venstre, hvis du vil nyde godt af vores erfaring med terrasser.
Terrasser til hele haven
Det populære uderum, vi ser i boligannoncer og -magasiner, kan også komme hjem til din terrasse. Måske trænger den primære, eksisterende terrasse bare til at blive renset og fikset lidt op, og du skal fokusere på at få mere af døgnet i spil, fx med en terrasse til 10 minutters morgenkaffe og en dosis frisk luft, inden hverdagen ræser af sted. Det kan også være, din have mangler en terrasse under et gammelt træ til skyggefulde middagslure i barnevogn eller hængekøje, så der er noget for alle aldersgrupper.
Ved at placere både spise- og loungemøbler på dine forskellige terrasser åbnes anvendelsesmulighederne enormt. Supplerer du med nogle puder, tæpper og lanterner, inviteres du ligefrem til at blive på terrassen, når det er lidt køligere i vejret eller solen er ved at gå ned.
Uanset om terrassen skal lægges helt forfra efter mange års tro tjeneste eller om der skal etableres nye kroge på udvalgte steder i haven, stiller vi vores erfaring til din rådighed. Terrasser er ikke noget du bygger hver dag eller nemt laver om, hvis der er sket en fejl, så udnyt vores mangeårige arbejde med netop terrasser.
Terrassebelægning
Der findes et utal af spændende belægninger til terrasser og stier, som stilmæssigt kan binde hus og have sammen og give den praktiske anvendelse, du higer efter.
Hver type belægning har sine fordele og ulemper, så det kræver lidt eftertanke og kompromis.
Træ er varmt og blødt at træde på, men skal som regel behandles for at opfylde levetiden.
Sten er til gengæld mere hårdføre og kræver næsten ingen vedligeholdelse, og giver et godt, fast underlag.
Om du vælger den ene belægning eller den anden, kan du være sikker på, at vi lægger al vores ekspertise og faglige håndværk ind på at lave nogle smukke terrasser til dig, som du kan nyde kvaliteten af i mange år fremover.
Anlæg af terrasser og stier
Vi tilbyder anlæg af terrasser og stier, her kan du se nogle referencer på vores anlægsarbejde.
Ønsker du dig også en dejlig frodig have med masser af rum til udeliv?
Kniber det med at få tid til at lave nye projekter i haven?
Er det svært at få overblik over hvad der skal laves i haven og hvornår?
Vil du hellere nyde livet på terrassen end arbejde hårdt i haven?