Hækkeklipning

Hækkeklipning og fuglereder.
Tidspunktet nærmer sig for den årlige Hækkeklipning, som man traditionelt siger skal være afsluttet inden sankthans. Men hækkeklipning kan sagtens vente til omkring 1. juli. De år, hvor jorden er meget tør, kan det være en god ide at vente med hækkeklipning , til der er kommet regn, da en klipning stresser hækken.

Hækkeklipning er en dejlig beskæftigelse. Det giver lys og luft til havens planter, når hækkens lange, bløde grønne skud falder. Efterhånden er det de færreste, der klipper hæk med en almindelig hæksaks, da det går hurtigere med en elektrisk. Men til Hækkeklipning i en almindelig parcelhushave er det en udmærket løsning både uden støj og energiforbrug, og der fås idag gode, lette hækkesakse med udveksling, så det slet ikke er hårdt at håndklippe.

En af fordelene ved hækkeklipning med hækkesaks er, at man bedre kan beskytte havens fugleliv. Man kan nå at registrere, at der er en fugl, der opfører sig nervøst, så man når at opdage reden, inden det er for sent. Hvis man bruger el- eller motordreven hækklipper, så undersøg hækken først. Hvis man følger den gamle regel med at klippe hæk før Sankthans, er der mange fugle, der har æg eller unger i rederne endnu. Solsorte skal nok gøre opmærksom på, at de har rede, men man overser let den mere sky havesanger. Hækken kan i øvrigt godt vente med at blive klippet til omkring 1. juli.

Hvis der er en rede i hækken, er man nødt til helt at undlade at klippe hækken mindst en hel meter til hver side og på begge sider af hækken. Og man må endelig ikke klippe toppen af hækken her. Fugleungerne har behov for al den læ, ly og skygge, de kan få. Hvis man fjerner løvet, kan katte og andre med fugleunger på menuen også lettere finde reden.

En hæk skal ikke have lodrette sider, da bladene nederst så får meget lidt lys. En hæk skal være smallere foroven end forneden, så siderne får en let hældning, og alle blade får del i sollyset. En ny hæk klippes først i toppen, når den har nået den ønskede højde.


Græsplæner

Uanset om man ønsker at anlægge sine græsplæner efter økologiske eller efter traditionelle idéer, så skal...
» Læs mere om Græsplæner

Vedligeholdelse

Den Unge Gartner anlægger og står for vedlligeholdelse af haver og udenomsarealer - sommer og vinter - hos private, foreninger, virksomhed...
» Læs mere om Vedligeholdelse

Havearkitekt

Målet for en havearkitekt er, at  kunderne skal trives med og i deres have. En havearkitekt skaber en have, der passer til dens b...
» Læs mere om Havearkitekt

Gartnere

En gartner beskæftiger sig med planteproduktion samt pleje, pasning, rådgivning og udvikling af alle typer planter. Gartner er en fæ...
» Læs mere om Gartnere

Vandbassin

Vand i haven er skønt Den rislende lyd af vand har en afstressende og beroligende effekt på os. Der er ikke noget skønnere en...
» Læs mere om Vandbassin

Ring 44 99 54 80