Stenarbejde

Stenarbejde omfatter herregårdssten, chaussésten, Odense klinken, twister belægningsfliser, Monasteria belægningsklinker og meget mere. For en ubevandret person inden for stenarbejde er det lidt af en jungle at finde ud af, hvad der er hvad, og hvilke fordele og ulemper, der er ved de enkelte sten. Derfor er det rart at få en blid introduktion til Stenarbejde hos firmaet »Den Unge Gartner«. De har nemlig kreeret en lille have med Stenarbejde foran deres gartneri i Birkerød, som giver boligejere et godt indblik i nogle af de mange muligheder, der findes for at forskønne arealet omkring huset.

»Den mest populære sten er nok Herregårdsstenen, forklarer »Den Unge Gartner« alias Svend Blitskov. Den ligger i den billige ende af prisskalaen, er let at holde, nem at lægge og fås i mange forskellige farver, så der kan dannes mønstre. Desuden egner den sig også godt til at bygge små blomsterbede af. Den har været meget populære længe, men her i den senere tid, har vi mærket, at den store efterspørgsel er klinget af i Nordsjælland, hvor vi har størstedelen af vore kunder. Det er som om, de gerne vil prøve noget nyt.«

Herregårdssten er betonstøbt, og dem er der en del andre af på markedet med samme fordele. For eksempel Nybrostenen, Ø-Holm, Europasten, Kvadrat og Twister. Sidstnævnte pryder gangarealerne på Dyrehavsbakken og fremstår sprælske i deres mønster.

Der er nok at vælge imellem, men det er ikke nok bare at kunne lide en sten eller et mønster. Belægningen i Stenarbejde skal også passe til huset og haven. Det er værd at overveje, om det sprælske bakke-mønster passer særlig godt til en patriciervilla med glaseret tegl, ligesom et meget kulørt Stenarbejde kan virke voldsomt på store flader. Derfor kan det være en god investering at købe et par kvadratmeter af de sten, man overvejer at lægge, inden man beslutter sig for et Stenarbejde.

De dyre løsninger

Modsat Herregårdsstenene mærker firmaet en stigende interesse for Stenarbejde belægninger med chaussésten, der findes i forskellige udgaver. Chaussestenene er af granit og er de mest almindelige granitsten til havebrug. Stenene kan kombineres med betonfliser eller lægges i mønstre. De dyreste er dem med en glat overflade, for de er brugt - ja, nogle af stenene er fra de københavnske gader.

»Prisen ligger i den højere ende af skalaen, og det skyldes dels at stenene er dyrere, dels at de er meget svære at lægge. Hver en sten skal vendes og drejes, så den passer i størrelsen til de andre. Det kræver et særligt håndelag, ikke mindst, når de skal lægges i mønstre, som for eksempel de runde buer, som kaldes påfuglemønsteret,« fortæller anlægsgartneren, men understreger samtidig at stenene er ekstremt slidstærke.

På grund af den ru overflade egner stenene sig bedst til indkørsler og stier, for hvis de bruges som belægning til en terrasse, vil havemøblerne let komme til at vippe. Derfor kan det være en god idé at bruge dem i kombination med for eksempel betonfliser.

Udover granit- og betonstenene findes der teglklinker og -sten, som er fremstillet af brændt ler. De ligner blødstrøgne mursten og er et godt valg, fordi de bliver ved med at se nye ud.

»Vælger man teglbelægning, skal det være nogle med en lav optagelse af vand. For hvis de optager meget vand, kan de blive glatte om vinteren og modtagelige for alger,« forklarer Svend Blitskov.

Men intet Stenarbejde uden ukrudt. Her er det oplagt, at jo mindre fuger, jo mindre ukrudt, uden at stenene dog må ligge helt op ad hinanden, for så kan de knække.

»Vi har de bedste erfaringer med fugesand i Stenarbejde. Det er en fuge med en lidt gummiagtig konsistens, der er så hård, at intet trænger igennem, hverken oppe- eller nedefra. Og hvis man ikke vil bruge penge på det, er det bare med at gå i gang med lugejern, ukrudtsdamper, gasbrænder eller round up, selv om det jo ikke er miljørigtigt.«


Træfældning

Når man skal lave en træfældning, er det vigtigt at overveje en masse ting før man går i gang. For at gøre en tr...
» Læs mere om Træfældning

Vintervedligeholdelse

Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, fortove og stier i kommunerne. Kommunen udfører snerydning og glatførebekæmpels...
» Læs mere om Vintervedligeholdelse

Bede

 Hvem har ikke lyst til at fjerne noget af græsplænen for at få nye blomstrende blomster bede til sommer?Nogen har måske ...
» Læs mere om Bede

Lugning

Lugning er den ukrudtsbekæmpelse, der udføres med hænderne eller eventuelt ved brug af simple, kortskaftede redskaber som lugejern,...
» Læs mere om Lugning

Rhododendronbede

Rododendronbede er slægtens danske navn, og det botaniske er Rhododendron, altid med stort R og et h. Det er en meget artsrig slægt af sm&...
» Læs mere om Rhododendronbede

Ring 44 99 54 80