Planter er en fryd for øjet! Deres foranderlighed og vækst er livsbekræftende at se på, hver dag når du går igennem forhaven til din hoveddør, bevæger dig rundt ude i din baghave og når du en kold efterårsmorgen ser ud ad vinduerne. Når vi anlægger din helt nye have, kan planter spille en meget synlig rolle; det er gennem planterne, at årstidernes gang virkelig fornemmes. Løv i nuancer fra den klareste flaskegrøn til den støvede sølvgrå kombineret med blomster i sart lyserød eller måske klar orange – gennem valg af planter kan du rigtigt udtrykke din personlige stil.
Ring i dag på 44 99 54 80, så vi kan guide dig igennem det sidste ”touch” på din nye have eller send os lidt om opgaven i formularen til venstre.
Valg af planter
For at planter trives og står frodigt fra starten og i mange år frem, skal vi tage højde for planternes behov. Der kan du trække på Den Unge Gartners viden om, hvilke planter, der kan stå i skygge eller fuld sol, hvilke der sætter pris på at tørre ud og derfor helst ikke skal stå for enden af en skråning og hvor meget plads de enkelte planter vil fylde. Med undtagelse af de helt store buske kan de fleste planter jo nemt skiftes ud, hvis du skulle få brug for noget nyt at se på. Ved valg af planter mener vi godt, at du kan springe ud i det – der findes et kæmpe marked af meget spændende muligheder i alverdens stilarter og dufte. Du kan læse mere om overvejelserne ved valg af planter til din nye have her, hvor du også finder billeder af nyanlagte plantebede her.
Planter i køkkenhaven
Køkkenhaven har fået en renæssance de senere år og med god grund. Der er intet som at sætte tænderne i en friskopgravet, sprød gulerod af egen avl. Køkkenhaven kan til gengæld også være temmelig tidskrævende i foråret, hvor alt skal sås til og plantes ud. Når du planter køkkenhaven til med flerårige planter, kan du målrettet bruge energien på de etårige afgrøder, du sætter størst pris på.
Vi udfører en lang række opgaver, herunder blandt andet:Planterne i køkkenhaven kunne omfatte rabarber, krydderurter og forskellige bærbuske. Ved at have planter i forskellige højder giver det også noget struktur om vinteren, hvor jorden ellers står flad og bar.