Græsplæner

Uanset om man ønsker at anlægge sine Græsplæner efter økologiske eller efter traditionelle idéer, så skal begyndelsen gøres ved såbedet. Derfor er jordbehandlingen forud for såningen aldeles afgørende for det færdige resultat. Det drejer sig om at få opfyldt en række krav.

Komprimeret jord skal løsnes
Råjorden må ikke være komprimeret, for det hindrer afdræning af overskydende vand, og det hindrer opstigning af vand nedefra i tørkeperioder. Et komprimerede lag kan fjernes på få timer med maskinkraft og stort forbrug af olie, eller i løbet af en vækstsæson med en dybtgående grønafgrøde og forbrug af solenergi. Her er det altså en afvejning af ens egen tålmodighed, som er afgørende.

En god krummestruktur
Overjorden i Græsplæner skal ligge i krummestruktur, fordi netop den struktur (som ligner brødkrummer) giver græsrødderne den bedste adgang til både ilt og vand i jorden. Krummestruktur får jorden, når den på én gang rummer kolloider (ler og humus) (ler- og/eller humuspartikler, der virker som lim og kitter mindre partikler sammen til større mere stabile aggregater red.), calcium, et rigt bakterieliv og en kraftig bestand af regnorme. Kolloider kan tilføres (f.eks. i form af kompost red.), men det bedste er at opbygge et kolloidindhold i jorden ved at tilføre den rigeligt med plantemasse hvert år. Calcium kan lettest tilføres i form af kalk, men pas på at det ikke gør jorden for basisk. Bakterieliv og ormebestand får man, når de har noget at leve af, og derfor mest når jorden hvert efterår bliver dækket af førne (blade, staudetop, græsafklip, let omsat kompost o.s.v.).

Ensartede poreforhold i Græsplæner
Jævn vandstigning giver græsset adgang til dybe vandreserver. Men vandet stiger kun opad, når poreforholdene er nogenlunde ensartede hele vejen op. Springvise skift mellem meget løse og meget tætte jordlag vil hindre stigningen. Af samme grund blev plænejorden altid »trådt« førhen. Det går ud på, at man træder på hver eneste plet af den kommende plæne ved at gå rundt i spiral med bittesmå skridt (én fodlængde ad gangen!). Besværligt, ikke sandt? Men det er også effektivt, for det afslører lige netop de partier af jorden, som er så løse, at de ville tørre ud længe før resten.

Omhyggelige afrivninger
Ved trædningen, som sker efter den første, grove afrivning, opstår der huller og toppe i plænen. De skal fjernes ved den anden, meget omhyggelige afrivning. Ofte kan det være en fordel først at gå det hele igennem med en skovl og få rettet arealet af i grove træk. Det kræver godt øjemål, og en del øvelse at rive et areal af, så det bliver helt jævnt. Hvis man skal undgå at køre sur i arbejdet, bør man vælge en dag, hvor jorden er tjenlig – hvor knoldene kan rives i stykker. Husk, at jo mere lodret man stiller riven, jo mere kan man bruge overkanten som afretningsredskab. Og husk, at man ikke skal skubbe jorden frem og tilbage hele tiden. Afrivningen skal ske i samme retning og i én glidende arbejdsgang, som kun afbrydes, når (ubegribelige mængder af) sten, grene og ukrudt skal bringes væk.

Den omhyggelige afrivning løser tre problemer i én arbejdsgang: sten og andre skarpe genstande bliver fundet og fjernet, »lunker«, toppe og huller bliver rettet af, og såbedet bliver jævnt, så græsset kan spire ensartet. Så det lønner sig at gøre den del af arbejdet rigtigt fra starten.

Fjern alle ukrudtsplanter og deres rødder
En dækafgrøde af kraftigt voksende urter har forhåbentligt kvalt de værste ukrudtsplanter i løbet af sommeren. Ellers er afrivningen sidste udkald for at få fjernet rodstumper, udløbere, knolde m.m. fra jorden. Husk, at Græsplæner ikke kan betrædes eller slås før flere uger efter, at det er spiret. I mellemtiden kan de flerårige ukrudtsplanter nå at sætte masser af skud i vejret. Det ser farligt ud, og det kan også godt blive generende (tidsler og brændenælder hører ikke hjemme i en plæne), men som regel vil klipningen af Græsplæner gøre en ende på plageånderne.


De grønne Græsplæner behøver ikke at være total ukrudtfri for at være smuk som samlende element i park og have.
 
Græsfrø
Begynd med at beregne, hvor meget græsfrø, der skal bruges til græsplæne. Man regner med ca. 3 kg pr. 100 m2, men det kan svinge en del, uden at der ses forskel, alt afhængig af varme og fugtighed i jorden. Dernæst skal det afgøres, hvilken slags plæneblanding, der skal bruges. Normalt anvender man blandinger af 4–5 forskellige græsarter for at sikre udvikling af en tæt pels, selv om forholdene skulle være uensartede. Dér hvor den ene ikke kan gro, der trives den anden, – håber man.

Såning
Jorden bør være 20° varm, før man sår plænegræsset ud, og det bliver den først hen i slutningen af maj. Derfor er slutningen af maj det første, gode tidspunkt at lave Græsplæner. Det bedste tidspunkt er i august, hvor man kan regne med høj spiringstemperatur og passende med regn i de følgende måneder

Man markerer plænens yderkanter tydeligt op og sår en bræmme på 50–75 cm præcist langs kanten, endelig ikke ud over den. Når det er gjort, kan man bredså de midterste dele af græsplæne. At lave en jævn bredsåning er igen noget, som kræver træning. Men ofte kan man låne eller leje en lille, nem såmaskine hos frøforhandleren, og den laver et nydeligt arbejde. Til sidst skal frøene bringes i beskyttelse under de allerøverste jordlag. Det sker ved at rive græsplæner over igen med meget let hånd.

Ingen gødskning og vanding
Læg mærke til, at der ikke nævnes noget om gødskning eller vanding af Græsplæner. Det er, fordi begge dele er skadelige for de unge græsplanter. Gødskning også med naturgødning kan svide rødderne, og vanding på en nøgen jord vil slå det øverste jordlag sammen og skabe dårlige betingelser netop dér, hvor det skader allermest.

Ventetiden
Mens man venter på, at de nyspirede frø skal blive til en græsplæne, kan man passende gå kanten efter og få fjernet græs, som spirer uden for arealet. Plænegræs danner lange udløbere, som opfører sig aldeles på samme måde som senegræs/kvikgræs. Derfor er plænegræs ukrudt, så snart det er uden for græsplæne! Hvis der er behov for det, kan man nå at efterså helt bare pletter, men ellers er dette plænens allersmukkeste tid: endnu er det drømmenes og forventningens glæde, som fylder sindet.

Græspleje
Lad det være sagt straks: det er næsten ugørligt at lave helt ukrudtsfri Græsplæner uden kemi. Ikke engang de oprindelige, engelske mønsterplæner er helt ukrudtsfrie. Men det er muligt med den rette græspleje at få smukke grønne Græsplæner med et minimum af ukrudt uden at bruge kemiske midler


Stier

Det er karakteristisk for spontane fod stier, at de følger den letteste vej og ikke den korteste. Læg også mærke til bre...
» Læs mere om Stier

Kampesten

Kampesten eller bare kamp er en betegnelse for sten, som bruges i byggeri. Kampesten kommer af et oldnordisk ord, som er beslægtet med kumbr = &...
» Læs mere om Kampesten

Anlægsgartner nordsjællnd

Anlægsgartner er betegnelsen for folk, som anlægger og plejer haver og parker. Betegnelsen anlægsgartner er fri, dvs. at enhver, som...
» Læs mere om Anlægsgartner nordsjællnd

Granit

Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.Granit er en blanding...
» Læs mere om Granit

En sø består af et stort rumfang ferskvand. Søen kan evt. i perioder have afløb til andre søer eller havet via et el...
» Læs mere om Sø

Ring 44 99 54 80