Flishugning

Flishugning

Flishugning er en betydelig del af arbejdet i forbindelse med træfældning og areal rydning.
 
En maskine til flishugning består af en basismaskine med motor. 
Maskinen til Flishugning har et indmad-ningssystem med en tragt til at letteindmadningen og hydraulisk drevnevalser, der trækker træerne ind i flishuggeren. 

Flisproduktion afviger på væsentlige punktes fra produktionen af brænde, cellulosetræ og øvrige træprodukter fordi:
der i højere grad er tale om en sammenhængende produktion med en række indbyrdes afhængige arbejdsprocesser fra træet fældes i skoven, til det leveres hos f.eks. varmeværket. 
selve Flishugning kræver dyrt specialudstyr. 
der ofte sker en fortørring af træet på skovbunden, Der går altså en vis tid fra produktionen af flis startes, og til det færdige produkt leveres hos aftageren. 
flis typisk leveres hos aftageren, dvs. producenten skal selv sørge for transporten til f.eks. varmeværket. 
Som skovejer vil det oftest være mest fordelagtigt at levere flis via en entreprenør. Entreprenøren arbejder i alle led af processen - lige fra fældning af træet i skoven til levering på varmeværket. Man kan vælge at lade entreprenøren udfare alle arbejdsprocesser eller selv at udføre Flishugning. Nedenfor beskrives de meste anvendte arbejdsgange ved produktion af flis.

Flishugning af heltræ i bevoksningen (heltræmetoden):

Træet fældes med motorsav eller fældemaskine og fortørrer ved at ligge i bevoksningen - gerne sommeren over. 
Træet flishugges i bevoksningen efter fortørring og omlæsses til en frakørselsmaskine - en traktor med højtipvogn. 
Flisen køres til bilfast vej og omlæsses til en container. Containeren afhentes af en lastbil og køres til kraft/varmeværket. 
I enkelte tilfælde oplagres flisen i skoven. Er flisen lagret i skoven, fragtes den senere videre i container til værket. 
Det er også muligt at fælde og derefter flishugge med det samme uden fortørring. Dermed produceres grønflis. Denne arbejdsgang er ikke så anvendt, selv om den lyder rationel. Varmeværkerne er ikke glade for grønflis, da den har et højt vandindhold og et stort indhold af nåle, der forstyrer forbrændingen, Samtidig fjernes mange næringsstoffer fra arealet ved grønflisning.

Rundtræmetoden:

Træet fældes, afkvistes (evt. groft) og afkortes i bevoksning. 
Træet køres med udkørselstraktor til bilfast vej, hvor det evt. fagres i stakke som rundtræ. 
Rundtræet transporteres med tømmerbiler til en central plads, f.eks. ved kraft/varmeværkets lagerplads, hvor det flishugges. Rundtræet kan også flishugges ved bilfast vej i skoven og derefter transporteres til værket. 
Udbyttet ved rundtræmetoden er mindre end ved heltrærnetoden, da grene og toppe bliver på skovbunden. Til gengæld bevares flere næringsstoffer i bevoksningen. Ved rundtræmetoden produceres en bedre kvalitet af flis. da mængden af »stikkere« og smuld fra smågrene og nåle reduceres.

Arbejdsgangen ved rundtræmetoden er kendt fra den traditionelle produktion af effekter som cellulosetræ, spånpladetræ og emballagetræ. Rundtræmetoden er mere omkostningskrævende end heltræmetoden, men den giver i højere grad skovejeren mulighed forselv at foretage dele af arbejdet og derved reducere omkostningerne. Er man kommet til at ligge inde med rundtræeffekter, som er svære at afsætte i visse perioder, f.eks, cellulosetræ eller spånpladetræ, er Flishugning et alternativ, der er værd at overveje.

 

Fældning til flis

Før processen går i gang, er det vigtigt at vide hvilken arbejdsgang, der anvendes. Der skal laves aftaler om, hvilke opgaver man som skovejer selv skal varetage, og hvad entreprenøren foretager sig. Der skal gøres plads til maskiner, containere og arbejdskørsel. Her er en række råd om, hvordan arbejdsprocessen kan gribes an.

Rækkehugst og anlæg af spor

Ved første tynding er det fordelagtigt at anlægge spor, hvis de ikke allerede er anlagt ved tilplantningen af arealet. Spor kan anlægges som led i en rækkehugst, hvor f.eks. hver 5. eller 7. række fjernes afhængig af, hvor tæt der er plantet. Spor kan også anlægges, så de går på skrå eller på tværs af rækkerne afhængig af terrænet. Afstanden imellem sporene bør være 12 meter.

Sporhugst sker typisk med motorsav. Ved tyndingen lægges træerne i samme retning med rodenden mod flishuggerens køreretning. Begynd fældningen i den modsatte ende af, hvor flishuggeren skal starte sit arbejde. Undgå at sætte stødene for højt.

I store bevoksninger, hvor rækkerne er lange, skal der anlægges et tværgående spor for ca. hver 75-100 meter. Det sparer masser af kørsel og tid, når flisen skal fra flishuggeren over i frakørselsmaskinen.

For at flishuggeren og entreprenøren kan arbejde hurtigt og effektivt i skoven skal kørselsforholdene være i orden. Gode kørselsforhold betyder færre skader på de tilbageværende træer i skoven. Når flis huggeren skal køre på sporene kræver det plads. Sporene skal være ca. 3-5 meter bredde, og det skal være muligt at komme fra det ene spor til det næste uden at skade træerne. Det betyder i mange tilfælde, at det yderste træ på hjørnet må fældes.

Maskinerne skal kunne køre op og ned ad bakke uden at hælde for meget til siden. Flishuggeren er høj, og hvis den hælder meget eller »skævt« kan den ramme og skadetræerne, ligesom der er en risiko får, at den skrider ud. Derfor er det vigtigt, at sporene går på tværs af højdekurverne, hvis bevoksningen ligger i stejlt terræn, I mindre bakket terræn kan problemet klares med lidt bredere spor.

 

Selektiv hugst

Her er mekaniseret fældning almindelig. Skovningsmaskinen samler træerne på sporet, så de ligger klar til flishuggeren. Ved manuel fældning skal træerne fældes, så de danner et sildebensmønster med rodenden i retning af det nærmeste spor. Herfra kan flishuggerens kran foretage den sidste del af udslæbningen, men vinklen mellem sporet og de fældede træer må normalt ikke være over 30° Omkostningen ved Flishugningen er større ved denne metode, da flishuggeren ikke kan køre frem, mens der flishugges.

 

Flishugning af hugstaffald

Efter renafdrift med skovningsmaskine, hvor tømmer og andre effekter er fjernet, kan man flishugge topender og hugstaffald. Ved maskinskovning lægges hugstaffaldet i ranker eller dynger, som er lette at arbejde med for flishuggeren. Flishugning af hugstaffaldet kan kun betale sig, når bevoksningen er over 1 ha, og hvor man ellers ville skubbe kvaset sammen eller brænde det af. Hvor det er muligt at plante i kvaset, kan Flishugning ikke betale sig.

Før Flishugning af hugstaffaldet, skal det besluttes, inden skovningen sættes i gang. Dette er af hensyn til planlægning af arbejdet og minimering af omkostningerne. Flishugning efter skovning med motorsav er en dyr operation. som ikke kan anbefales. Her ligger kvaset spredt på arealet, og det tager tid for flishuggeren at samle det. Hvis kvaset skubbes sammen i dynger, vil det indeholde urenheder som jord og stent. Dette kan give problemer både for flishuggeren og i flisfyrets transportsystem, og varmeværkerne accepterer derfor ikke disse urenheder.

 

Flislagre

Hvis man har kontakt til en entreprenør, der f.eks. leverer til kraft/varmeværker er det sjældent aktuelt at opbygge et flislager i skoven, da entreprenøren typisk påtager sig lagerforpligtelsen. Lageret er til gengæld en nødvendighed, hvis man selv har flis.

Lagring af flis udendørs eller under en presenning reducerer ikke vandindholdet i flisen. Kun i sommerhalvårets varmeste perioder kan vandindholdet falde i de åbne stakke. I regnfulde perioder vil vandindholdet stige, mens det i lagre under presenning vil være stort set uændret.

Vil man tørre flisen under oplagringen må man lagre flisen under tag. Ved lagring under tag i en godt ventileret bygning kan vandindholdet reduceres fra 40% til ca. 25% på 6 mdr. for nåletræ. l nogle af de større flisfyr anvendes noget af overskudsvarmen til at fortørre flisen, inden den brændes.

Vandindholdet i flisen er af stor betydning for, hvor stabilt flislagret er. I et flislager udvikles der varme, og varmeudviklingen er større, jo højere vandindholdet i flisen er. Varmeudviklingen skyldes biologisk nedbrydning af flisstakken. Nedbrydningen medfører, at energiindholdet og værdien af flisen mindskes. Den biologiske nedbrydning sker betydeligt langsommere i tør flis end i våd flis, ag derfor er det vigtigt, at flisen tørres ned så hurtigt som muligt.

Den biologiske nedbrydning af flisen betyder også, at der bl.a. dannes svampesporer i flisstakken. Ved håndtering af flisen hvirvles svampesporerne op i luften. Det kan give irritation af luftvejene ved indånding, og det er navnlig til gene for personer med allergi. Man bør derfor altid arbejde med beskyttelsesmaske med filter især på flislagre inden døre. På grund af svampesporerne må flis ikke lagres i beboelseshuse.

Under visse omstændigheder kan flislagre selvantænde. Temperaturen stiger med stigende højde på stakken, og der bør ikke lagres højere end 8 meter. Større flisstykker giver mindre temperatur i stakken, mens stigende andel af smuld øger temperaturen. ligesom mere komprimerede stakke udvikler mere varme.


Beplantning

En beplantning er en kunstigt skabt vegetation. I princippet kunne både græsplæner og blomsterbede kaldes beplantninger, men i praks...
» Læs mere om Beplantning

Haveanlæg

Ordet haveanlæg betyder "det hegnede". Tidligere blev det samme ord også brugt om :dyrehave kohave hestehave skov...
» Læs mere om Haveanlæg

Gårdsanering

Gårdsanering. Gammel asfalt, rustne tørrestativer og faldefærdige skraldeskurer. Det er virkeligheden i mange gårdanl&ae...
» Læs mere om Gårdsanering

Stier

Det er karakteristisk for spontane fod stier, at de følger den letteste vej og ikke den korteste. Læg også mærke til bre...
» Læs mere om Stier

Græsklipning

Pleje af grønne områderEn have kræver græsklipning  vedligeholdelse, hvis den skal forblive smuk, præsentabel og h...
» Læs mere om Græsklipning

 

Vi er medlem af Danske Anlægsgartnere

Ring 44 99 54 80